Indrømmet, jeg har ondt i knolden i dag. Og det er i høj grad selvforskyldt, for den fik ikke for lidt i aftes, da jeg sammen med nogle veninder var ude at fejre, at vi netop havde afsluttet vores uddannelse som klinikassistent.
For mit eget vedkommende var der endda ekstra meget at fejre, for midt under det afsluttende skoleophold i forbindelse med uddannelsen, lykkedes det mig at få det job, jeg allerhelst ville have.
Det er en tandklinik på Frederiksberg, hvor jeg selv har været patient for nogle år siden. Desværre kunne den klinik ikke tage mig som elev, da jeg valgte at starte på uddannelsen, men tandlægerne på klinikken kender mig som patient, og min egen tandlæge sagde flere gange under min uddannelsestid til mig, at jeg var velkommen til at kigge forbi, når jeg nærmede mig afslutningen på uddannelsen, for hvis de havde et ledigt job, ville jeg være det naturlige førstevalg.
Det var jeg lidt stolt over, og en lille måneds tid før den afsluttende eksamen, kiggede jeg indenfor på klinikken og fik en hyggelig snak med min tandlæge. Han ansatte mig på stedet på den betingelse, at jeg bestod den afsluttende eksamen med et fornuftigt resultat.
På trods af den dunkende hovedpine er jeg nu for alvor begyndt at glæde mig til arbejdet, som begynder på mandag. Jeg ved, at jeg kommer til at arbejde for en rigtig god tandlæge, som helt sikkert kan lære mig en masse. Jeg håber så bare, at jeg også får lov til at arbejde lidt selvstændigt og hjælpe til ved de lidt større behandlinger som for eksempel en rodbehandling eller påsætning af en krone.
Sideløbende med den almindelig uddannelse som klinikassistent har jeg gennemgået et specialkursus i tandrensning, og jeg har diplom på, at jeg må rense patienternes tænder uden en tandlæges tilstedeværelse. Det bliver nemlig mere og mere udbredt, at tandrensningen overlades til en klinikassistent, så tandlægen kan bruge sin tid på det, der kræver hans evner.
Da jeg blev ansat fortalte min nye arbejdsgiver, at han ret tidligt efter min tiltræden ville sende mig på et kursus, så jeg kunne blive i stand til at foretage bedøvelse på patienternes tænder. Der er meget tid at spare for tandlægen på den måde, for der skal jo gå lidt tid efter bedøvelsen, før han kan gå i gang med en helt smertefri tandbehandling, som man generelt tilbyder alle patienterne i den klinik.
Ved siden af det rent uddannelsesmæssige har jeg interesseret mig en del for anvendt psykologi i forbindelse med mit arbejde. Mange patienter har det rigtig skidt, når de skal til tandlæge. Langt de fleste er nervøse i en eller anden grad, og der er i virkeligheden temmelig mange mennesker, der lider af decideret tandlægeskræk.
Dem skal man som klinikassistent være meget opmærksom på og bruge alle de fif, man kan, til at berolige dem. Og netop på min kommende arbejdsplads kommer der en del patienter med tandlægeskræk, fordi klinikken har gjort sig kendt som et sted, hvor man satser på helt smertefri behandling.