Træpiller

Er der noget bedre end duften af hest? Nej. Det at komme ind i stalden og man bare kan lugte, at der er rent i boksene og det, at man kan høre, de gumler på høet, er måske noget af det bedste jeg ved. Der er noget fredfyldt over det. Og det er beroligende at stå inde hos en hest, der gumler, imens man strigler den blank. Det er lidt, som om at man giver den massage. Men der er en ting, som jeg absolut ikke kan klare i stalden. Det er stanken fra en bokse, hvor der bor en hest, der tisser utroligt meget. Ammoniak. Det er forfærdeligt. Nu er det jo ikke ejerens fejl, at hesten tisser. Men hun kunne måske finde en løsning, så vi andre ikke skal lide under den dårlige lugt.

Skarp lugt

Vi er faktisk nogen her i stalden, som har forsøgt at få talt med hende, der ejer hesten om det. At lugten af ammoniak er så skarp, kan hesten ikke gøre for, men det kunne måske være et tegn på, at hun ikke får muget tilstrækkeligt godt ud i stalden? Det nægter hun. Hun siger, at hun selv sørger for, at der er masser af halm i boksen, hver dag. Og det er faktisk rigtigt nok. Hun muger ud hver morgen. Meget tidligt. Og når jeg kommer, så ser der altid pænt ud i hendes hests boks.
Heldigvis står min hest ikke så tæt på hendes, men når jeg kommer igen om eftermiddagen, så er lugten, jeg møder, altså ram.

Hvad gør man?

Jeg undersøgte derfor, om der var noget, vi kunne gøre for at formindske problemet. Og jeg fandt en løsning. Et eller andet sted havde jeg læst, at man kan bruge træpiller som strøelse i stedet for halm. Artiklen, jeg så, fortalte, at træpiller generelt opsuger meget mere væske end halm. Det kunne være en løsning på vores problem med lugten. Og hvis det var en løsning, så ville det sikkert også gøre hendes hest gladere.

Sjælland

Derfor gjorde vi andre det, at vi gav hende nogle sække med træpiller i julegave. (Vi splejsede, så udgiften ikke blev så stor, hvor hver af os her på Sjælland.) Vi bad hende om at skifte halmen ud med træpillerne sådan i en måneds tid, som et forsøg. Det ville hun godt gå med til. Og nu er der gået ca. 3 uger, hvor hendes hest står på den nye strøelse. Og vi kan faktisk mærke forskel. Der er ikke den meget skarpe lugt. Hesten ser ud til at befinde sig fint med den nye strøelse. I går eftermiddags, da jeg ankom til stalden, fandt jeg så en lille note fra hende. Hun spurgte mig om, hvor jeg havde fundet træpillerne, og om hun kan få dem bestilt og leveret direkte til stalden.

Det var lige, hvad jeg havde håbet på, ville ske. Så jeg skrev naturligvis en note tilbage til hende, hvor hun fik adressen på det sted, jeg havde fundet træpillerne. Jeg skrev også prisen. Og jeg tilbød at hjælpe hende med at få bakset sækkene på plads, når de ankommer. Hendes far var vældigt interesseret også – mere i forbindelse med brænde – da han var i tvivl om det skulle være piller eller briketter.