Sjovt foredrag

Min arbejdsgiver har inviteret alle medarbejdere til et foredrag. Online. Vi må jo stadigvæk ikke forsamle os i store grupper. Så han har fået sat i stand, at alle kan komme med via Zoom. Foredraget skal handle om humor på arbejdspladsen, og jeg har hørt, at foredragsholderen skulle være ret morsom. Det lyder, som om at det er et spændende foredrag. Og det må være en ualmindelig dygtig foredragsholder, hvis han kan få humoren ud til så mange mennesker via en mødeplatform. Det er bestemt ikke en nem opgave.

Rune

Jeg har ikke selv hørt om foredragsholderen, men en af mine kollegaer har fortalt mig, at han har hørt ham for nogle år siden. Dengang havde han grinet, så han fik ondt i mavemusklerne. Jeg skal glæde mig til det. Det bliver spændende at høre. Jeg er bare lidt i tvivl, om det vil være muligt for ham, der skal holde foredraget at kunne få alle med. Det, at vi kan se ham, er fint, men kan han fornemme, hvordan vi reagerer. Måske kan han godt høre, at nogen af os griner. Men kan han også godt høre, hvis der er nogen, som rent faktisk ikke lytter til ham?

Jeg skal da med

Min skepsis og nysgerrighed får mig til at sende en mail tilbage til min arbejdsgiver. ”Ja tak, jeg vil meget gerne med til foredraget.” Jeg håber, at det ikke bliver tidsspilde. Vi kunne faktisk alle sammen have godt af at høre noget sjovt og få lært lidt om, hvordan vi får humoren ind på vores arbejdsplads. De fleste af os arbejder jo hjemmefra, og lidt humor der, kunne være skønt. Vi forsøger jo at være meget effektive, men en gang imellem, så savner jeg altså de gode grin, vi havde sammen inde på kontoret. Måske har ham foredragsholderen nogle gode tips, som vi kan bruge.