I de sidste par måneder har jeg haft nogle alvorlige rygsmerter. Jeg ved godt, hvorfor: Jeg bevæger mig ikke tilstrækkeligt. Jeg har været doven. Ligeglad med det hele. Men nu, hvor jeg ligesom er ved at få mod på at være et ordentligt menneske igen, så må jeg gøre noget. Rygsmerterne er der stadigvæk, selvom jeg faktisk har været flittig og sørget for at bygge det op med det antal skridt, jeg går hver dag. Jeg går faktisk mere end 9.000 skridt hver dag. Jeg ved godt, at det ikke er helt ideelt endnu. Men det kommer.
Fysioterapi
Jeg kan bare ikke forstå, at rygsmerterne ikke har fortaget sig. Det burde de da, ikke? Ok, jeg kan godt mærke, at de ikke er så stærke som de plejede at være. Jeg kan også godt mærke, at hvis jeg ikke går en lang tur hver dag, så bliver smerterne stærkere dagen efter. Jeg har overvejet at gå til noget fysioterapi i Valby / København. Jeg tænker, at det vil hjælpe lidt på smerterne. Men jeg er samtidigt også lidt bange for det. Det kan jo være, at terapeuten opdager, at der er noget alvorligt i vejen med mig. Tør jeg det? Altså at få at vide, at jeg må se frem til at skulle sidde i rullestol resten af mit liv, fordi min ryg er for svag? Nej, det tør jeg ikke. Så der skal bygges nogle muskler op. Der skal bygges noget stamina op. Jeg skal i form. Længere er den ikke. Det bliver svært. Ja, det gør det.
Måske noget sportsmassage
Alvorligt talt, så tænker jeg, at jeg ikke behøver at gå til fysioterapi. Måske kan det lille problem, jeg har, klares med simpel massage. Eller måske noget målrettet massage. Idéen slår ned i mig: Sportsmassage! Der findes mange sportsudøvere, der har rygproblemer, og som får løst problemerne med sportsmassage. Jeg går på nettet og begynder at lede efter sportsmassage i København. Jeg finder en sportsskadeklinik, som også tilbyder massage. Jeg ringer op til dem. Heldigvis tager de telefonen. Også selvom jeg ringer op uden for almindelig åbningstid. Det er en meget venlig mand, der tager telefonen. Han beder mig om at oplyse navn, adresse og telefonnummer, og så begynder han at spørge mig om, hvad det er for nogle smerter, jeg har.
Jeg forklarer, at jeg har rygsmerter og faktisk er bange for, at der er noget alvorligt galt. Vi aftaler en tid, hvor jeg kan komme på klinikken.
En god klinik
Jeg møder op til tiden. Sandt: Det var en kamp at komme derhen. Det gjorde rigtigt ondt i ryggen. Jeg kunne dårligt nok gå de få meter fra busstoppestedet til klinikken. Men jeg kom frem. Fysioterapeuten så på mig. Fortalte mig, at hvis røgten fotografierne, jeg medbragte, ikke viste nogle brud eller frakturer, så er der kun en vej frem: Genoptræning og diæt. Jeg skal slanke mig. Min rygsøjle er ikke bygget til at bære de ekstra mange kilo, jeg har taget på i de sidste 6 måneder. Klar tale: Jeg er for fed. Og det skal jeg gøre noget ved.