Som kvinde kan det være svært at vælge, hvad man skal pakke i sin kuffert. Det er jo altid et spørgsmål om plads, og man vil jo også gerne se godt ud. Jeg har netop købt billige flybilletter til Malaga, men disse tips kan du bruge, uanset hvor du skal hen.
Hver del, du tager med, skal opfylde dette:
- Skal kunne passe til forskellige aktiviteter
- Passe med resten af din garderobe
- Passe til de ting, du har planlagt
- Være passende i forhold til vejret
- Og vigtigst af alt: Noget, du godt kan lide at have på
At have planlagt, hvad du skal have på, gør, at du blot kan koncentrere dig om at opleve, når du er afsted og ikke skal tænke på din garderobe.
Lad os først se på, hvordan du vælger en top. De toppe, du pakker, skal opfylde dette:
- Skal have samme farveskala
- Skal passe med alle dine bukser, nederdele etc.
- Du kan tage dem på i lag, hvis der er brug for det (hvis det er koldt)
Du gør aldrig galt med at vælge neutrale farver og basisdele. Du kan altid pifte det op med tilbehør.
Sørg for at have basistoppe, der passer med alle dine underdele. De kan bruges alene eller under en sweater eller cardigan. Vælg et materiale, der er behageligt.
Du skal også have nogle finere toppe. De kan være af silke eller polyester. Polyester er godt at rejse med, da det næsten aldrig krøller og tørrer hurtigt, og det er vigtigt, især hvis du håndvasker dit tøj.
Så er der lette sweatre og toppe med lange ærmer. For at de ikke skal fylde for meget men stadig holde dig varm, er det værd at kigge efter toppe og sweatre i Kashmir eller Merino uld.
Tunikaer er fantastiske at have med på en rejse. De kan bruges til nærmest alt – lige fra bukser til leggins. De kan også bruges på stranden som en cover-up. Er din tunika lang, kan du også bruge den som en kjole sammen med et par høje hæle.
Der findes også kjoler, der både kan bruges som en nederdel, eller hvis du trækker den op som en solkjole. De er meget anvendelige til mange formål.