Jeg har foræret mig selv en gave her til jul. Du vil sikkert sige, at jeg er mærkelig, når jeg fortæller dig, hvad det er. Men lad mig lige sige dig noget først: Jeg tror virkeligt på, at det bedste jeg kan gøre for mig selv, er at sikre, at jeg har en god livskvalitet. Og jeg har ligesom observeret i løbet af de sidste par år, at min livskvalitet er blevet dårligere og dårligere. Jeg nyder mindre, jeg stresser mere. Jeg er ikke så glad, som jeg var. Jeg er sommetider også indesluttet og næsten asocial.
I psykoterapi i Kbh
Så, ja, nu tager jeg modet til mig og fortæller dig, hvad jeg har givet mig selv i julegave: 10 timer i psykoterapi i København. 1 time ugentligt. Det svarer til mere end 3 måneders terapi. Og fordi jeg skal starte allerede i næste uge, så vil det forhåbentligt betyde, at jeg får lært at passe på mig selv inden april, og at jeg dermed kan møde foråret og forsommeren med større selvtillid.
For det er det det hele handler om. For mig. Min livskvalitet er ligesom blevet dårligere, fordi jeg har mistet tilliden til mig selv. Og det vil jeg gøre noget ved. Derfor har jeg foræret mig selv 3 måneders psykoterapi.
Behøver jeg det?
Du synes måske, at jeg ikke behøver terapi netop, fordi jeg fortæller dig de her ting. Jeg er uenig med dig. Jeg har brug for hjælp fra en terapeut, som kan holde mig fast på de løfter, jeg giver mig selv. Jeg har brug for en terapeut, som kan kaste nye idéer ind til, hvordan jeg skal håndtere de situationer, der stresser mig. Eller dem, der gør, at jeg ikke bare kan nyde og være til stede. Fx til en familiefest. Eller på en date.
Luksusproblemer?
Måske vil du nu sige, at det i virkeligheden er luksusproblemer, jeg kæmper med, og at jeg må se at få lidt fodfæste. Se, hvordan virkeligheden er. Du har ikke ret. Ja, jeg er meget kategorisk her. Mine problemer med stress og manglende selvtillid er mine. Og jeg vil løse dem. På min måde. Det er ikke dine problemer. Så lad være med at dømme mig på forhånd. Hvis jeg nu tror på, at en psykoterapeut kan hjælpe mig, hvorfor vil du så sige til mig, at jeg skal stikke en finger i jorden? Ved du overhovedet, hvad en psykoterapeut kan? Det handler i bund og grund om, at jeg er på forkant med tingene.Og jeg ved, at terapi gavner alle.
Jeg vil ikke havne et sted, hvor jeg er alvorligt psykisk syg og har brug for medicin. Derfor gør jeg det, som jeg synes, at jeg og mit liv fortjener: Går i behandling. En blid behandling. En behandling, som muligvis kan give mig nogle værktøjer til senere, hvor jeg også render ind i problematiske perioder. Jeg foretrækker at gøre det nu fremfor at skulle gøre det, når skaden er sket, eller når problemerne er så store, at jeg slet ikke kan håndtere det. Det fortjener jeg. Og det gør du altså også. Tænk over det.