Der sker de mystiske og grueligste ting om natten. Forleden havde min man nattevagt. Han er politimand. De havde fået en opringning kl. 1 om natten. Det var en herre, der talte om, at der har været indbrud i hans hus, og at hans kone var væk. Det lød som en farce, men min mand, og hans makker var kørt hen til adressen, som manden havde givet dem. De kom indenfor og kunne ikke lige med det første se tegn på indbrud. De spurgte ind til det, han havde sagt om, at hans kone var væk. Han forklarede, at hun altid er hjemme, når han kommer hjem fra arbejde – som regel sent hver aften.
Ude at gå?
Men her til aften var hun ikke hjemme, så han havde tænkt, at hun måske bare var gået en tur. Men da hun stadig ikke var kommet hjem, blev han bekymret. Han fortalte også, at han havde tjekket, om hendes kreditkort lå i skuffen, hvor han plejer at gemme det. Det gjorde det ikke. Skuffen var brudt op. Det kunne man nemt se. Min mand fortæller, at han og hans makker havde kigget på hinanden med et sigende blik: ”Noget er ikke helt i orden her.”
Var hun på kvindehjem?
De bad om oplysninger om kvinden – navn, udseende mv. og lovede ham, at de nok skulle finde hende. De gik igen og henne på stationen ringede, de så til det nærmeste kvindehjem i København – Annas Kvindehjem for at høre, om de har haft besøg af kvinden.
Det havde de. Hun var ankommet for få timer siden. Hun havde talt om, at hun var gået hjemmefra, fordi hun følte ikke, at hun kunne fortsætte samlivet med manden, fordi han gemte hendes kreditkort fra hende. Hun arbejder og har en rimeligt god løn. Men det, at hun skal spørge ham om lov til at bruge penge på tøj til sig selv, var blevet for meget for hende. Parret har ikke fælleseje.
Den anden side af historien
Min mand og hans makker fik lov til at se kvinden dagen efter, fordi de ville høre hendes version af historien og være sikre på, at der virkeligt er tale om økonomisk vold og eventuelt, også psykisk vold imod hende. De fik en samtale med hende, hvoraf det fremgik, at der var tale om vold imod kvinden. Parret har særeje, og generelt har der aldrig været økonomiske problemer. Men i de sidste 2 år har kvindens mand altså forbudt hende at bruge sine egne penge.
De spurgte naturligvis kvinden, om hun ville lægge sag an imod manden. Det kunne hun ikke svare på med det samme. Hun bad om at få et par dages betænkningstid, så hun kunne nå at finde et andet sted at bo og komme i gang med sit eget liv igen.
Efter 2 dage ringede kvinden til politiet. Hun vil lægge sag an imod manden. Han er nu blevet sigtet, og der kommer muligvis en sag ud af det. Kvinden arbejder som sekretær på et advokatkontor og har fået en af de ansatte der til at hjælpe sig – også med skilsmissesagen, der kommer.