Det seneste par år har jeg kunnet skrive miljøinspektør på mit visitkort, og jeg må sige, at jeg har det rigtig godt med mit arbejde. Det er mit job at køre rundt og holde opsyn med den række af autoophug, som har fået en miljøgodkendelse, der på en måde gør dem autoriserede. For eksempel er jeg meget glad for denne type autoophug: http://skrotbiler.info/
Selv om disse miljøgodkendte virksomheder, der ophugger gamle biler, normalt gør det, de skal for at leve op til miljøkravene, er det naturligvis nødvendigt at udføre regelmæssig kontrol, så ingen af dem begynder at sløse med miljøsikkerheden, for der kan bestemt opstå store problemer af miljømæssig art, hvis man ikke lever op til de krav, der stilles.
For mange år siden blev det nok ikke taget så tungt, hvis der for eksempel løb olie ud på jorden fra nogle af de skrotbiler, der stod opmagasineret på en eller anden tilfældig mark, som oven i købet i mange tilfælde ikke var skærmet af ved hjælp af plankeværker eller andet.
Men den går ikke længere, og det er min opgave at sørge for, at de forskellige ophugningsfirmaer på Sjælland overholder reglerne. Jeg har den tilfredsstillelse, at de firmaer, jeg er på kontrolbesøg hos, som udgangspunkt har god vilje med hensyn til at leve op til miljøkravene. Men der kan naturligvis fra tid til anden være situationer, hvor jeg må vejlede en autoophugger i at gøre tingene endnu bedre.
Sådan et eksempel havde jeg i sidste uge, da jeg inspicerede en lille lastbil, som af en autoophugger bliver brugt, når det drejer sig om afhentning af skrotbil hos bilens ejer. Lastbilen var indrettet sådan, at man med et spil kunne trække skrotbilen op på de to brede skinner, som udgjorde lastbilens lad. Men der var åbent mellem de to skinner til hjulene, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, for i mange tilfælde løber der olie ud af bundkarret fra sådan en gammel øse, og så løber det direkte ned på jorden.
Derfor gav jeg den pågældende ophugger et påbud om at få monteret en form for kar mellem skinnerne, så et eventuelt oliespild kan blive opfanget. Det var han helt med på, og her var et eksempel på, at der kun vare tale om ubetænksomhed og altså ikke modvilje.
I det hele taget oplever jeg, at dem, der er på kontrolbesøg hos, er meget velvillige i forhold til de anvisninger, jeg kommer med. Det er de for så vidt også nødt til, for hvis jeg fratager dem miljøgodkendelsen, mister de for eksempel også retten til at udbetale den statslige skrotpræmie til skrotbilernes ejere. Du kan ALTID få skrotpræmie her: http://skrotbiler.info/skrotpraemie/
Og det er noget, de alle sammen frygter, for netop skrotpræmien bliver af bilernes ejere opfattet som lidt af en gave fra autoophuggerens side, selv om det er staten, der betaler. Men det betyder erfaringsmæssigt, at det for autoophuggeren er nemmere at forhandle skrotpriser på biler – se mere her, når ejerne forlods får en skrotpræmie for at lade bilen hugge op hos en miljøgodkendt autoophugger. Mange mennesker tænker slet ikke over, at der kan være penge at hente på deres totalt udtjente bil.