Det var helt tydeligt, at en af mine bedste medarbejdere, Hans Erik, havde det rigtig skidt en morgen for et par måneder siden, da han mødte på arbejde. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad der var galt, men han vidste det faktisk ikke præcist – kun at han havde meget ondt i sine hofter. Han var ikke faldet eller noget i den retning, han var bare vågnet samme morgen med nogle meget generende smerter i hofteregionen.
Hans Erik er en sej fyr, der ikke bare bliver hjemme fra arbejde, fordi han har en smule ondt, men jeg kunne se på ham, at han var meget generet af det, så jeg opfordrede ham til at ringe til sine læge og få en tid så hurtigt som muligt. Dels havde jeg ondt af manden, dels ville jeg for alt i verden helst undgå en situation, hvor Hans Erik blev så syg, at han skulle være væk fra jobbet i længere tid, for han er som nævnt en af mine bedste medarbejdere på vores revisionskontor.
Han gav sig og ringede til lægen, som kunne se på ham senere samme dag. Næste dag fortalte Hans Erik, at lægen var så godt som sikker på, at Hans Erik havde fået noget slidgigt i hofterne, og i betragtning af hans alder – han nærmer sig de 60 – lyder det vel heller ikke helt usandsynligt.
Lægen havde i første omgang skrevet noget smertestillende medicin op til ham, og det havde han hentet på apoteket umiddelbart efter besøget hos lægen. Pillerne havde også hjulpet så meget, at Hans Erik i hvert fald ikke kunne finde på at tage sig en sygedag dagen efter, for han gad alligevel ikke bare ligge eller sidde derhjemme og kukkelure.
Jeg spurgte interesseret til, om der ikke findes en effektiv behandling af slidgigt, men Hans Erik vidste ret beset ikke så meget om det. Men lægen havde aftalt en ny tid til Hans Erik den følgende uge, for han ville følge op på situationen og sikre sig, at det ikke var noget andet, der var galt med Hans Eriks hofter.
Ugen efter følte lægen sig helt sikker i sin sag, fortalte Hans Erik efterfølgende. Det var slidgigt i hofterne, der var problemet, og lægen havde givet Hans Erik en henvisning til en fysioterapeut, som med massage skulle kunne lindre noget på situationen. Men lægen havde samtidig forberedt Hans Erik på, at han nok skulle forberede sig på at leve med sin slidgigt som en kronisk skavank.
Samtidig havde lægen dog trøstet ham med, at der var gode chancer for, at fysioterapeutens slidgigt behandling kunne hjælpe en del på det, så det kun ville blive en gang imellem, at han var nødt til at tage smertestillende piller.
Jeg sagde selvfølgelig til Hans Erik, at han skulle tage sig de sygedage, han havde brug for, og så foreslog jeg i øvrigt, at han skulle spørge fysioterapeuten om, hvorvidt der var brug for specielle møbler på arbejdspladsen. Det viste sig, at det var der ikke, og senere har Hans Erik heldigvis fået det meget bedre. Dette ikke mindst takket være lidt god og effektiv coaching, som han har gået til.