Her på falderebet til den store dag har jeg været heldig at kunne komme på indkøb under nogenlunde ordentlige forhold. Folk har holdt afstand. Der har været lidt panik i nogle menneskers øjne. Mest fordi de har skullet stå i kø i lang tid. Og det er koldt at stå i kø i en time. Bare fordi man skal til slagteren. Men heldigvis var der en fornuftig person inde i slagterbutikken, som kunne finde ud af at organisere køen. De bad os om at stille op i to køer. Én til dem, der har bestilt kød, and, gås eller andre varer inden jul. Og én til alle dem, der bare vil købe ind uden forudbestillinger.
Kort kø
Det viste sig, at køen til os, der allerede har bestilt kød, var meget lille. 3 personer. Køen til dem, der ikke har bestilt, var på ca. 25 personer. Så jeg følte mig virkeligt heldig. Jeg skulle kun vente i 5 minutter på at få mine varer udleveret og få dem betalt. Damen, som jeg ellers stod bagved, kan se frem til endnu en lille times tid i køen. Jeg er kommet hjem med min and. Den ser god ud. Lige tilpas fed og stor nok til hele familien. Jeg lægger den på køl. Den skal først steges – langtidssteges – i morgen. Og jeg skal kæle for den, så den bliver rigtigt lækker. Min mand og børn sidder ved køkkenbordet. De småsnakker. Vi hygger. Jeg laver et nemt måltid. Den gode salat med rå rødkål, appelsiner, granatæblerne og balsamikum. Og lidt stegt filet.
Der er dømt hygge
Det er hyggeligt. Jeg kan mærke, at alle i rummet er fyldt med forventningens glæde. Til i morgen. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på oplevelsen henne hos slagteren i dag. Det var helt unikt. Folk var tålmodige. Fortalte jokes. Holdt afstand. Og hånden op mod øret, fordi vi kan jo ikke høre, hvad vi siger. Mundbindene forhindrer ligesom lyden at komme ud.
Samtidigt iagttog vi også kunder, der kom ud fra butikken. En kvinde med 3 store poser fyldt med kylling, kød, flæsk og en lammekølle. En ældre mand, der kom med en pose fyldt med, hvad ved jeg. Det var ikke muligt at gennemskue. Måske nogle stykker af den lækre pølse, som slagteren selv laver.
Det er poser af genbrugsplast
Jeg kan ikke undgå at tænke på, hvor mange plastikposer, slagteren har fået lavet. Heldigvis ved jeg, at han altid bestiller poser af genbrugsplast. Han er med på, at vi skal passe på miljøet. Men ved han også, at det der lag plastik, som han pakker kødet ind i, inden det bliver pakket ind i papir og pose, ikke er genbrugsplast? Jeg tænkte faktisk, at jeg burde gøre ham opmærksom på det. Men i den panik, der var opstået uden for hans butik, måtte jeg ligesom besinde mig. Det går ikke at tage hans tid, når man ved, at der står mange mennesker ude i kulden og venter på at komme til. Så det bliver en diskussion, jeg må tage med slagteren, når julen er overstået.