Firmajulegaver de luxe

Vores afdelingsleder kom ind på kontoret i går. Han havde bare en meddelelse: ”Hvad ønsker I jer i julegave?” Vi kiggede på ham. Er det ikke lidt tidligt at spørge om den slags. Her i midten af juni? Altså der er 6 måneder til jul!
Han kunne naturligvis godt selv se det fjollede i spørgsmålet, han havde stillet. Men forklaringen kom: ”Topledelsen har forlangt, at vi skal udarbejde det endelige budget for årets sidste kvartal, så I må gerne lige give mig en idé om, hvad I ønsker jer. De vil gerne vise os alle sammen, at de værdsætter vores indsats og udholdenhed her i de sidste, svære måneder.”

Rar besked

Rar besked at få. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at vores chef går den forkerte vej. Normalt ville man da bare sætte et budget: X antal ansatte gang Y kroner per ansat! Ikke sandt? Men nej. Her er det, at det, jeg godt kan lide ved min chef, skinner igennem: Han er så ærlig, at det kan virke som total naivitet en gang imellem. Det har måske noget at gøre med, at han er meget intelligent og dygtig til sit job, og så er han en klovn til alle andre opgaver.

Bedste hjemmeside for den slags

Jeg er sikker på, at hvis jeg var i hans sko, så ville jeg gå ind på et eller andet site og finde ud af, hvad firmajulegaver kan koste. En firmajulegave kan jo være alt lige fra en pose lakrids til dyre designprodukter. Ingen tvivl om, at det bedste sted for firmajulegaver er Y-Design.dk

Men det gør min chef ikke. Han sætter sig ned og lytter til, at min kollega fortæller ham, at hun ønsker sig en ny cykel. Eller en anden, som siger, at han ønsker sig et tobaksskab til sine cigarer.

Jeg kan se, at min chef noterer alt ned. Mentalt. Cykel, tobaksskab, strikkegarn, Xbox-game, det eller det. Listen bliver lang. Jeg havde på dette tidspunkt ikke ytret mig. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg ønsker mig. Har ikke nogen behov for gaver. Det ligger mig så fjernt, alt det her med jul.

Ønsker du dig ikke noget?

Min chef kiggede på mig og spurgte, om jeg ikke ønsker mig noget. Jeg rystede på hovedet og sagde bare ”nej”. Ok. Ingen firmajulegave til dig. Han gik sin vej. Tilbage til sit kontor. Jeg fortsatte mit arbejde, mens jeg tænkte på julegaver.
For nogle år siden var jeg meget med på det her med at give gaver til alle. Min familie, mine venner, mine kollegaer. Det resulterede i, at jeg selv fik rigtigt mange gaver. Faktisk så mange, at jeg har mange gaver stående i et skab, som jeg aldrig har fået pakket ud. Jeg får dem aldrig åbnet. Så jeg tænkte faktisk, at jeg ville give dem væk. Måske til en velgørenhedsorganisation! Det er en idé!

Jeg gik ind til min chef. Fortalte ham, at når han har fundet gennemsnitsprisen på de firmajulegaver, som mine kollegaer ønsker sig, så må han gerne skrive, det beløb ud for mit navn på listen. Og så donere det til en velgørenhedsorganisation. Med kærlige julehilsner fra topledelsen.