”Du kan da ikke sige nej til at komme til eventet.” Det er min kollega, som er helt vild af glæde over, at vi skal til firma event. Vi har lige fået en mail ind via intranettet, som annoncerer arrangementet. Jeg så mailen først og fortalte hende om det. Jeg sagde til hende, at jeg ikke tager med. Jeg er for gammel til at rende rundt og lege viking.
Være viking for en dag
I mailen stod der nemlig, at vores ledelse inviterer os til teambuilding dag med tema omkring vikinger. ”Vi skal lave Viking Games, og vi skal have en hyggelig og givtig dag sammen. Dagen afsluttes med øl- og mjødsmagning for dem, der har mod på det.”
”Hvad mener du med, at du er for gammel?” Hun spørger skingert. Jeg siger til hende, at jeg faktisk er meget ældre, end hun tror, og jeg føler ikke, at det er noget mig at rende rundt og lave forskellige konkurrencer ude i naturen. Det minder mig om, dengang jeg var i børnehave. Jeg hadede det.
Måske lidt skør?
Hun kigger på mig, som om jeg er skør. Det er jeg måske også. Men den virkelige grund til, at jeg ikke vil med, er, at jeg ved meget om vikingerne. Det er min skjulte og hemmelige fritidsinteresse at læse om og beskæftige mig med vikingerne. Det er der ikke nogen af mine kollegaer, der ved. Og grunden til jeg ikke vil med til eventet er, at jeg ikke vil have min forestilling om vikingerne og deres kultur slået i stykker af unge, stærke mennesker, der tror, at vikinger bare var sådan nogle krigeriske mennesker, der plyndrede, voldtog og tog på vikingetogter.
Jeg fortæller min kollega, at jeg ikke vil med, fordi jeg synes ikke, jeg er fit til at rende rundt ude på en eng og lege viking. Og så fortæller jeg hende, at jeg synes, hun bør deltage, og så kan hun give mig en rapport over, hvordan dagen gik bagefter.
Der er mere i den historie
Hun kigger på mig. Hun kender mig og ved, at jeg ikke siger hele sandheden. Så hun presser på: ”Nej, du skal da med. De skriver jo, at alle kan deltage. Det må jo betyde, at der ikke er nogen krav til fysisk kondition og den slags. Kom nu.” Hun presser mig hele dagen. Og det ender med, at jeg indvilger i at deltage. Kun i aktiviteterne. Ikke i ølsmagningen bagefter.
Dagen oprandt, og vi blev kørt ud til en eng, hvor der var sat nogle telte op. Vi fik en kop urtete som velkomst. Og så gik vi i gang. Der var aktiviteter for alle. Rigtigt nok. Jeg fik lært at væve, men jeg fik da også en tredjeplads i konkurrencen om bueskydning. Ret imponerende af en kvinde på min alder – et godt stykke over en vikings gennemsnitsalder (35 – 40 år).
Faktisk må jeg sige, at dagen blev en god dag. Og der var meget mere indhold og god information end jeg troede, jeg kunne få. Både om vikingerne og om mine kollegaer. Men især det, at arrangørerne vægtede at forklare, at vikinger også var almindelige bønder og fredelige folk, satte jeg meget stor pris på.