En rigtig globetrotter

Min gode veninde, Nina, var helt høj, da hun kiggede over til mig i går, lige efter at vi begge var kommet hjem fra arbejde. Hendes gode humør skyldtes, at hendes mand efter flere års forsøg på overtalelse endelig var gået med til, at de skulle bruge en ferie på en besøge hendes søster, der er gift med en amerikaner og bor i en mindre by ikke ret langt fra New York.

Det er sådan set ikke, fordi hendes mand, Allan, har noget imod at besøge sin svigerinde og hendes mand, men Allan har altid haft svært ved at bruge penge. Han er vist ikke direkte nærig, men større udskrivninger har han det meget svært med, og en rejse til USA er trods en lidt stor udskrivning.

Billigt at flyve til USA

Nina fortalte, at det faktisk var en mulighed for at købe meget billige flybilletter til USA, der havde fået Allan til at give efter. Nina havde set en annonce for flybilletter til under 2.000 kroner, men hun var selvfølgelig godt klar over, at til den pris kan man ikke selv vælge tidspunkt. Men hun havde søgt på det pågældende flyselskabs hjemmeside og fundet ud af, at de kunne flyve til New York for knap 2.200 kr. pr. næse på det tidspunkt, de har ferie. Og den pris ville hendes mand altså godt gå med til.

Vi kom til at snakke om, hvor billigt det er blevet at flyve sammenlignet med for 20-30 år siden. Selv har min mand og jeg benyttet os af de gunstige priser masser af gange. For eksempel holdt vi i foråret en dejlig, forlænget weekend i Tyskland som resultat af, at min mand havde fundet nogle meget billige flybilletter til Berlin i uge lige efter påske, hvor vi alligevel havde ferie.

Rom er også billigt

Men Nina og Allan har ikke på samme måde som os haft for vane at rejse meget, og det hænger nok sammen med Allans modvilje mod at bruge penge på noget, der ikke er strengt nødvendigt. Dog var de på en uges ferie for et par år siden, men det hang sammen med, at Allan på sin arbejdsplads havde vundet i et lotteri, hvor førstepræmien var to flybilletter til Rom samt en uges hotelophold i den italienske hovedstad. Vil du også til Rom? Tjek her.

Nina har fortalt vidt og bredt om den ferie, som hun nød rigtig meget, og nu glæder hun sig som et lille barn til turen til USA – også fordi hun ikke har set sin søster i mere end 10 år.

Selv er jeg begyndt at glæde mig til vores næste ferie i oktober måned, hvor vi rejser efter sol og varme. Vi har købt flybilletter til Tyrkiet, hvor vejret på sydkysten endnu skulle være sommerligt på det tidspunkt.

Malaga

Jeg håber i hvert fald, det er bedre, end da vi sidste år tog til Costa del Sol. Da var vi uheldige med vejret, der var køligt og regnfuldt i en hel uge. Da følte vi faktisk, at vores udgifter til flybilletter til Malaga var spildt, selv om vi havde fundet nogle ret billige billetter.