Endnu et lille problem i mit liv. Holder det aldrig op? Hvornår kan jeg få en dag, hvor der ikke er – eller opstår – et problem, som jeg skal løse? Selv når mine veninder er i tvivl om for eksempel kalkmaling, er det mig, de ringer til. Jeg ved det ikke. Måske er jeg en af de mennesker, der bare finder problemer. Det tror jeg ikke selv. Men jeg har lidt på fornemmelsen, at andre mennesker har en idé om, at jeg kan løse alle problemer, og så skubber de deres egne problemer over på mig. Det er lidt uretfærdigt, synes jeg.
Problemet, jeg skal løse nu, er min venindes. Hun skal til fødselsdagsfest hos sin svigerinde og har ingen idé om, hvad hun skal give hende i fødselsdagsgave. Altså kan det virkeligt passe? Skal jeg sidde her og finde på gaveidéer til en person, jeg slet ikke kender?
Hvad med brugskunst?
Jeg kunne jo vælge at sige til min veninde, at jeg ikke kan hjælpe hende. Men jeg ved, at hun regner med, at jeg finder på nogle gode idéer, så hun kan gå på indkøb og bare vælge. Lidt sur på hende er jeg altså. Men jeg vil ikke svigte hende. Så jeg har skrevet til hende, at hun kan finde et stykke lækker brugskunst til sin svigerinde. Måske en flot skål eller en eller anden smart køkkengadget, som ingen andre i omgangskredsen har.
Jeg ved godt, at det ikke er særligt fantasifuldt. Men dertil er jeg (kun) nået nu.
I gang med noget andet
Lige nu står jeg ved min køkkenvask og får lagt sidste hånd på at vaske grøntsager til aftensmaden. Jeg skal have alle rodfrugterne i ovnen. Resten skal bruges til salat. Brødet er ved at blive bagt. Timingen er god. Når brødet er bagt, kommer grøntsagerne i ovnen, og jeg kan sætte mig og tænke over min dag. Og på gaver til ukendte personer. Måske skal jeg lave et site, hvor jeg giver gode råd om gaver til mennesker, man ikke kender. Slår tanken fra mig. Sætter mig ved køkkenbordet. Venter på, at uret alarmerer mig, så jeg kan få brødet ud i tide.
På køkkenbordet ligger min søns IPad. Jeg åbner den. Finder browseren, han bruger, og tjekker lige, hvad han har lavet i de sidste par sessioner. Ikke noget farligt. Ok, fint. Jeg skriver i søgefeltet på browseren, at jeg leder efter gaver til kvinder.
Der kommer en del resultater frem. De fleste er sites med gode råd om gaver til kvinder. Jeg begynder at læse. Læser om modetøj og stil. Læser om makeup og gavepakker på tilbud. Forkaster idéerne. Det er bare så typisk. De foreslår alle sammen de samme ting. Jeg leder efter noget, der er originalt.
Orker det ikke
Beslutter, at jeg ikke gider at lede efter gaver. Jeg vil lede efter den her støbejernsgryde, som jeg har forelsket mig i. Vil undersøge, hvad den koster, og hvor lang tid det tager, inden den kommer. Og så finder jeg et site, hvor de reklamerer med tilbud på kalkmaling – og et godt råd med i handlen. Alle tiders idé til en ukendt kvinde. Jeg skriver til min veninde og spørger hende, om hendes svigerinde er til DIY. Er hun det, så vil jeg anbefale, at hun giver hende to bøtter kalkmaling.