Det er synd for min veninde, Lisbeth. Hun har måttet lægge sig med en ondartet influenza, der har gjort hende temmelig syg i nu snart en hel uge. Hun ringede til mig på den første sygedag, for hun var slet ikke i stand til selv at klare sådan noget som indkøb, og hun manglede nogle ting, så hun spurgte, om jeg ville klare indkøbene for hende.
Selvfølgelig ville jeg det, og jeg kiggede forbi hende på vej til supermarkedet for at være sikker på, at jeg nu fik det hele med. Lisbeth så virkelig elendig ud, og hun fortalte med svag stemme, at hun havde svært ved at spise noget, hvorfor jeg også skulle købe noget yoghurt til hende.
Men jeg kunne mærke, at der også var noget andet, der trykkede hende, og da jeg havde presset hende lidt, fortalte hun så, at hun langt om længe havde indvilget i at mødes med en spændende mand, som hun var kommet i kontakt med via netdating.
Jeg vidste godt, at Lisbeth i et stykke tid havde benyttet sig af den metode til at komme i kontakt med mænd, for efter hendes skilsmisse for et par år siden var hun efterhånden begyndt at savne en at dele tilværelsen med. Men hvordan finder man en kæreste?
Derfor havde Lisbeth lagt sin profil ud på et par dating sider, og hun havde fortalt mig en del om de forskellige kontakter, hun skabte på den måde. Langt de fleste af de mænd, der havde responderet på hendes profil, var åbenlyst kun ude på sex, mens Lisbeth målrettet gik efter en fast partner.
Derfor havde hun endnu aldrig mødt nogen af de mænd, hun kom i kontakt med via dating siderne, men for nylig havde hun chattet med en fyr, som efter Lisbeths opfattelse skilte sig ud fra de andre. Han så ud til at være seriøst interesseret i andet og mere end bare sjov dating.
Nu var Lisbeths problem, at hendes influenza havde tvunget hende til at aflyse et møde med manden. De havde tidligere talt sammen i telefon og havde aftalt at mødes om aftenen den dag, da jeg besøgte Lisbeth. Men det møde havde hun så været nødt til at aflyse samme dag. Nu var hun bange for, at manden ikke tog hendes sygdom alvorligt og ville opgive kontakten med hende. Jeg forsøgte at overbevise hende om, at en mand, der ikke kunne acceptere, at man blev ramt af influenza, bestemt heller ikke var værd at samle på.
Lisbeths frygt blev lynhurtigt gjort til skamme, da det ringede på hendes dør. Jeg gik ud for at lukke op, og en ganske flot fyr stod udenfor og spurgte lidt forundret, om jeg var Lisbeth, for jeg lignede hende ikke ifølge det billede, han havde set af hende.
Det gik op for mig, at det måtte være Lisbeths date, der stod udenfor døren, så jeg forklarede ham sammenhængen. Han kom med ind og overrakte Lisbeth en stor buket blomster med et ønske om god bedring. Han nægtede at gå igen, før de havde aftalt et nyt møde, og det skal de have i næste uge.