Vores datter Julie var stolt som en pave, da hun for et par måneder siden kom hjem og fortalte, at hun havde fået tildelt hovedrollen i den årlige teaterforestilling på gymnasiet, hvor hun går i 2. G. I år skal de opføre Annie Get Your Gun, og det er givetvis Julies virkeligt gode sangstemme, der har kvalificeret hende til hovedrollen som Annie.
Som forældre er vi da også stolte, men teaterforestillingen har faktisk også allerede kostet os noget. Men pyt, vi har sammen med de øvrige forældre accepteret, at vi godt vil punge ud til diverse påklædningsgenstande. Det er ikke det store problem, for den lærer, der fungerer som instruktør, har valgt at moderne opsætning, hvor de medvirkende skal være iklædt moderne tøj, som de enten har i forvejen eller kan bruge privat efterfølgende.
I et par af scenerne skal Julie optræde i gummistøvler, og sådan nogle havde hun ikke i forvejen, så dem måtte hun ud at anskaffe sig. Gummistøvler er ikke lige en normalt del af Julies garderobe, men hun fandt frem til et par virkeligt smarte Celavi gummistøvler, som hun synes så godt om, at hun regner med at bruge dem også efter teaterforestillingen.
Når man skal agere den noget drengede Annie i musicalen, stiller det også nogle krav til tøjet. Julie har i den forbindelse gennemgået hele sin garderobe, men da hun har en ret feminin tøjsmag, lykkedes det hende ikke at finde noget, der ramte plet.
Min mand foreslog hende at kigge i sin lillebrors garderobeskab, for han er kun to år yngre end hende, og de er næsten præcis lige høje, så det kunne da være, at hun kunne finde noget drengetøj i hans skab, der kunne passe til lejligheden. Og det viste sig faktisk at være en god ide, for en af de skovmandsskjorter, som Jacob havde hængende i skabet, var helt perfekt til den scene, som Julie havde i tankerne.
Hun har brugt bunker af tid på forestillingen. Dels har hele ensemblet øveaftener tre dage om ugen, dels bruger hun en del tid på at finde den rette påklædning til de enkelte scener. På et tidspunkt havde hun udvalgt et par af sine egne bukser af mærket Vila, men de blev underkendt af instruktøren, som ikke mente, at de passede godt nok til stilen i musicalen.
Nu er der kun to uger til premieren på forestillingen, og både instruktøren og de medvirkende er ved at føle sig godt klædt på til begivenheden. De har øvet sig flittigt sammen med gymnasiets lille orkester af amatører, som skal akkompagnere de forskellige sange i stykket.
Og så i går kom den helt store nyhed til de medvirkende. Vores regionale tv-station har nemlig meldt sin ankomst til premieren, og planen er at optage hele forestillingen. Så vil man sende udsnit af den i nyhedsprogrammet dagen efter premieren, og på et senere tidspunkt vil man bruge den samlede forestilling i en udsendelse.
Den melding har naturligt nok givet de medvirkende ekstra sommerfugle i maven, men jeg er nu sikker på, at de nok skal klare det.