Min kæreste bor i Los Angeles. Vi har ikke kunnet ses i mange måneder. Sådan fysisk. Men vi ses hver dag via Skype. Det er ok. Selvfølgelig glæder vi os til, at jeg kan tage derover, og vi kan bruge nogle uger sammen. Vi har også en plan – på langt sigt – om at han skal bosætte sig her hos mig. Men det ligger noget ude i fremtiden endnu. Det kræver kun, at han får base her i byen, og det har han ansøgt om, hos det selskab, han er ansat i. Det kan tage noget tid, siger de. Måske op til 2 år.
Tålmodighed
Så vi har væbnet os med tålmodighed og opmærksomhed overfor hinanden. Også på lang afstand. Jeg gør meget ud af at sende ham små gaver med små ting her fra Danmark. Det kan fx være et brev med et lille dannebrogsflag i. Det kan også være, at jeg sender ham en pakke med danske madvarer. Jeg kan købe dem online og få dem sendt direkte til ham.
Blomster udbragt til mig
Han gør ofte det, at han sender mig en buket blomster. Der kommer sådan cirka mindst 1 eller 2 hver uge. Han ved, at jeg elsker anemoner. Så når det ringer på døren kl. 10:45 hver tirsdag og fredag, så ved jeg efterhånden, at det er den søde unge mand fra den der butik, der har blomsterlevering i København – Amager Blomster, der ringer på.
Det er vidunderligt at få dem. Anemonerne. De er friske og farvestrålende. Franske anemoner er bare så smukke. Lilla, lyserøde, mørkeblå, røde. De lyser op i mit lille hjem. Og de fortæller mig, at vi glæder os til at bo her sammen. Når det sker, så skal her altid være en frisk buket med franske anemoner på vores bord. Det har jeg lovet mig selv og min kæreste.